English

Ordblindeuge 40

Uge 40 er ordblindeuge. Derfor sætter vi fokus på ordblindhed sammen med Odense Kommune og HF & VUC Fyn

Gratis arrangementer om ordblindhed hele uge 40

Fælles for alle uge 40s arrangementer er, at du kan høre om ordblindhed og få svar på, hvordan du kan få hjælp og vejæedning i forbindelse med din ordblindhed. Alle arrangementer er gratis og uden tilmelding, så du skal bare møde op. 

Program for uge 40

Webinar: Hvad, hvordan og hvorfor – praktisk info til dig som er ordblind.

Tid: 4. oktober kl. 10.00 - 11.00. 

Ordblindekoordinator Lea Johansen vil fortælle om, hvordan Odense kommune kan hjælpe dig med dine udfordringer i forbindelse med din ordblindhed.

Indhold

  • Hvorfor opleves ordblindhed ofte negativt
  • Udfordringer for ordblinde
  • Hjælpemidler på markedet
  • Hvordan søger man om støtte til hjælpemidlerne
  • Hjælpemidler i forbindelse med job
  • Hvor henvender jeg mig, hvis jeg har brug for hjælp

Klik her for at deltage i webinaret


SpørgeCafé

Tid: 4. oktober 2021 kl. 14.00 - 16.30.
Sted: Flakhaven foran Odense Rådhus, Odense.

Indhold
Er du ordblind? Kender du en som er ordblind? Eller er du bare nysgerrig - så kom ned og få en snak. Odense Kommune, Tietgen og VUC står klar til at svare på store og små spørgsmål omkring ordblindhed. Du finder os i en stand på Flakhaven.
Du kan møde ordblindekoordinator Lea Johansen, ordblinde underviser Lotte Louise Nielsen og ordblindeunderviser Pernille Larsen. Du kan også hilse på Ann Maria, som fortæller om sine egne udfordringer som ordblind.


Ordblindhed – ikke en hindring for læselyst

Tid 4. oktober 2021 kl. 18.00 - 20.00.
Sted: Phønix. Schacksgade 39, Odense.

Foredrag med Jesper Sehested, som bringer dig tættere på at forstå dit ordblinde barn, og hvad ordblindheden indebærer. For ordblindhed betyder hverken, at man er dum, ikke har læselyst eller kan få en uddannelse. Jesper tager udgangspunkt i sit eget liv som ordblind og alle sine erfaringer fra de
ordblinde, som han har mødt i sit arbejde som forfatter, foredragsholder og mentor for
ordblinde børn og unge. Jesper fortæller om, hvad ordblindhed er - og ikke mindst, hvad det ikke er. Dertil hvordan det påvirker dit barns tanker, følelser og motivation til at læse og lære nyt. Jesper giver dig inspiration til at hjælpe dit barn med at bruge hjælpemidler. Vel at mærke uden at du skal uddanne dig til lærer eller IT-ekspert.


Ordblinde i job: Infoaften om kompenserende ordninger – støttemuligheder i job

Tid: 5. oktober 2021 kl. 17.00-19.00.
Sted: Tietgen, Ejlskovsgade 3, indgang L, 1. sal – lokale L1.85, Odense C.

Der kan være mange udfordringer på din arbejdsplads, men er du ordblind, kan du få hjælp gennem kompenserende ordninger. Få hjælp og støtte på arbejdspladsen. Hør virksomhedskonsulenter fra Odense Kommune fortælle om de tilbud, der findes til dig som ordblind. Hør om indholdet i ordblindeundervisningen på Tietgen. Spørg løs: Undervisere og kursister står klar med tips og tricks. 

Tror du selv du er ordblind? Så kan du lave en aftale om at blive testet - det er gratis. 

Der er gratis parkering på Tietgens parkeringsplads den aften - selvom skiltningen siger noget andet. 


Kortere vej til mere handling

Tid: 6. oktober 8.30 - 11.30
Sted: Vandcenter Syd, vandværksvej 7, Odense C. 

Program

  • Rundvisning på Vandcenter Syd
  • Oplæg ved ordblindementor
  • Den gode historie – Vandcenter syd fortæller om deres erfaringer med opkvalificering af deres medarbejdere
  • Oplæg ved Henriette fra H.J. Hansen
  • Oplæg ved VUC erhverv – fortæller om hvordan opkvalificering kan finde sted og hvorfor det er vigtigt
  • Oplæg og afslutning ved Odense Kommune – Lea og Merete fortæller lidt om hvordan man gennem kommunen kan planlægge et opkvalificeringsforløb og økonomien omkring opkvalificering.


Hvad er ordblindhed?

Tid: 7. oktober kl. 16.00-18.00
Sted: Multisalen på VUC, Kottesgade 6, Odense C.

Kl.16.00-18.00
Foredrag ved Martin Richardt. Ordblindhed hverken smitter eller har sammenhæng med intelligens.
Hør ham fortælle om:

  • Den store udfordring: hjernens afkodningsområder
  • Hvor er det, at hjernen går galt i byen?
  • Hvordan kompenserer hjernen?
  • Hvilke typiske udfordringer fører dette til?


Kl 18.00-19.00
Du kan få hjælp til gratis hjælpemidler. Måske er du ordblind, hør hvordan vi kan hjælpe dig. Hør om læse- og skriveteknologi, der kan hjælpe dig i hverdagen. Det kan være på computeren, på iPaden eller på mobilen.

Nyttige links

Læs mere om, hvad der sker i Odense i uge 40. Du kan læse mere om ordblindeugen på Odense Kommunes hjemmeside her. 

Landsdækkende arrangementer. Du kan se en liste over landsdækkende arrangementer om ordblindhed i uge 40 på Ordblindeforeningens hjemmeside her. 

Kontakt os

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Pernille Larsen

FVU/OBU-vejledning og undervisning Telefon: 20 11 81 26 Mail: nill@tietgen.dk