English

Design af hjemmesider med CMS

Du får kendskab til at oprette, administrere og redigere hjemmesider i WordPress.

Bliv en WordPress-haj!
Du dykker ned i Contet Management Systemet WordPress. WordPress er et af de mest populære og mest enkelte måder at oprette og vedligeholde hjemmesider på. I 2020 er mere end 30% af alle hjemmesider opbygget i WordPress. Fordelene ved WordPress er mange, men navnligt systemets meget intuitive brugerflade gør det let for de fleste at få hjemmesider til at se professionelle ud.

På kurset 'Design af hjemmesider med CMS' opretter du din helt egen hjemmeside i WordPress. Vi introducerer dig til WordPress' brugerfalde og gennem praktiske opgaver lærer du at indsætte tekst og billeder på sitet, og du lærer at redigere i layout, udseende og typografi. På den måde sætter du dit personlige præg på det site du er ved at udvikle.

Indhold

  • Introduktion til WordPress
  • Et-klik Installation
  • WordPress brugerflade
  • Sider og indlæg
  • Tekst og grafik
  • Menuer og sidehåndtering
  • Tilføjelse af plugins og temaer
  • Oprettelse af formularer
  • Oprettelse af netbutik (webshop)

Programversion

Du arbejder i WordPress 5.3 på hele kurset

Udbytte

Efter kurset 'Design af hjemmesider med CMS' arbejder du ubesværet i WordPress. 

Målgruppe

Kurset 'Design af hjemmesider med CMS' henvender sig til dig, der gerne vil lære at arbejde i verdens mest populære CMS - WordPress. Du kan fx sidde som ansvarlig for din virksomheds website og have behov for at få input til hvordan tingene fungerer og hvordan du kan optimere og udvikle dit website. Du kan også være helt grøn på området og have en interesse for at vide noget mere om hvordan man arbejder med hjemmesider.

Forudsætninger

Vi anbefaler, at du har kendskab til Windows for at kunne deltage på kurset 'Design af hjemmesider med CMS'.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 380,00
Højtuddannet: kr. 1.265,50

Underviser

Michael Pedersen

Michael Pedersen underviser i it-kurser i vores åbent værksted, og det har han gjort i mere end 10 år. 

Michael er autodidakt it-underviser. Før han startede med at undervise på Tietgen, havde han kun brugerkendskab til it-programmer. Men it fangede hans interesse så meget, at han besluttede, at undervisning skulle være hans levevej fremover. Han ville formidle viden videre til andre mennesker.

Han har efterfølgende taget voksenunderviseruddannelsen for at få de pædagogiske redskaber på plads, og blive rustet til at tilbyde vores kursister den mest optimale læring således, at de kommer styrket fra et kursusforløb med flere it-kompetencer og større selvtillid i forhold til at løse fremtidige it-opgaver.

Michael Pedersen