English

InDesign - grundlæggende

Lær at lave annoncer, foldere, visitkort, magasiner mm. i layoutprogrammet InDesign. Med programmet kan du professionelt få løst dine trykopgaver eller online publikationer.

Her er kurset for dig, som gerne vil i gang med InDesign.
InDesign fra Adobe er verdens mest anvendte DTP-program - desktop publishing-program. InDesign bruges i rigtig mange virksomheder og er det professionelle program til dig, der ønsker at opsætte produktark, brochurer, visitkort og plakater.

Kurset i InDesign giver dig et grundlæggende kendskab til InDesign, så du er tryg ved programmets brugerflade og selv kan lave flot grafisk materiale til brug på sociale medier, hjemmesider og tryk. Kurset giver dig konkrete værktøjer samt tips og tricks, som du kan tage med hjem og bruge i din hverdag. Undervisningen består at kreative øvelser, så du lærer de mest grundlæggende funktioner gennem praktisk erfaring.

Indhold

På dette kursus bliver du i stand til at styre hele processen i InDesign, så du sikrer dig trykklare slutprodukter af høj kvalitet.

  • opsætning af programmet til dit personlige workspace
  • brugerfladen i InDesign
  • de grundlæggende værktøjer i programmet
  • opsætning af dokumenter
  • importering af tekst og fotos
  • afsnitsformater
  • kreativt layout med grafiske elementer
  • typografi
  • eksportering af filer
  • trykklare pdf’er

Adobe-pakken

Når du skal arbejde i Adobes programmer, er det en stor fordel, hvis du kan arbejde i flere af programmerne, fx. Photoshop og InDesign. Programmernes værktøjer ligner hinanden, og du kan integrere og udveksle filer mellem programmerne, så du får flotte grafiske resultater. Derfor anbefaler vi, at du tager vores kursus i PhotoShop eller kursus i Premiere Pro efterfølgende for at få mest muligt ud af Adobes programmer.

Programversion

Adobe InDesign CC

Udbytte

Du får et grundlæggende kendskab til Adobes mest anvendte program til grafisk design - InDesign. 

Målgruppe

Dette kursus i InDesign henvender sig til alle, der vil lære at lave brochurer, flyers, webgrafik o. lign. med et professionelt udtryk. 


Forudsætninger

Du skal have almindelig rutine i brugen af pc og Windows eller mac. Du kan hente en gratis 7-dages prøve af InDesign på adobe.com

Pris

kr. 4.950,00