English

Informationssøgning på internettet - online

Du lærer at søge informationer på internettet - hurtigt og rationelt.

Du får kendskab til internettet og lærer om dets betydning som informationskilde. Du introduceres til relevante søgemuligheder, som du kan anvende, når du skal finde informationer på nettet.

Dette er et online kursus, hvor du deltager via din computer eller tablet.
Du har elektronisk adgang til alle undervisningsmaterialer i vores læringsportal, så du kan arbejde med kurset både på arbejde og hjemmefra.
Du kan altid komme i kontakt med dine undervisere via mail, videomøder eller fremmøde på skolen.

Indhold

Vores online kurser indeholder typisk tekster, videoer, opgaver, quizzer, digitale tests m.m. Du følger en kursusplan, hvor det fremgår, hvad du skal læse, løse og aflevere. Du har adgang til undervisningsmaterialet døgnet rundt, så du kan studere, når det passer dig.

  • Hvad er internettet? 
  • Opkobling på internettet 
  • World Wide Web
  • Søgning på internettet
  • Introduktion til lagring og anvendelse af data fra internettet

Husk at vælge dag ved tilmelding

Du tilmelder dig kurset her på siden og viderestilles til efteruddannelse.dk. Her skal du vælge hvilken dag du har planlagt at tage kurset før din tilmelding kan gå igennem. Spørg vores kursussekretær, hvis du er i tvivl.

Programversion

Internet Explorer 11 / Google Chrome

Udbytte

Du kan anvende internet-browseren og dens værktøjer til at søge, anvende og behandle informationer samt indsnævre søgningen ved hjælp af søgekriterier. Du får også en forståelse for internettets betydning.

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til alle, der vil vide mere om internettet og dets muligheder.

Forudsætninger

Ingen. Det vil dog være en fordel, hvis du har kendskab til styresystemer og tekstbehandling.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 190,00
Højtuddannet: kr. 697,35