English

Opstillinger og layout i tekst - online

Word-trin 2: Benyt tekstbehandlingsprogrammet Words muligheder for opstillinger og layout, og giv dine tekster et mere professionelt og præsentabelt udtryk.

'Opstillinger og layout i tekst - online' er trin 2 af 5 Word-kurser for dig, der vil blive bedre til at arbejde med tekstbehandling og layout i Word. Trinene tager dig fra begynder til superbruger.

Du fokuserer på de forskellige muligheder inden for opstillinger, fx spalter, indrykninger og tabeller i Word, og du ser på enkle principper for godt layout.

Indhold

På kurset arbejder du med følgende i Word:

  • Oprettelse af avisspalter 
  • Opstille tekst i kolonner ved hjælp af tabolatorstop
  • Forskellige typer af tabulatorstop
  • Fyldtegn - dvs. udpunktering frem til en kolonne
  • Indrykning af alle linjer fra venstre og/eller højre
  • Indrykning af første linje
  • Indrykning af øvrige linjer (hængende indryk)
  • Opstillinger med tal, bogstaver eller punkttegn
  • Oprettelse af tabeller i et Word-dokument
  • Indsætte eller slette rækker og kolonner samt hele tabeller
  • Flette og opdele tabelceller
  • Ændre kolonnebredde og rækkehøjde
  • Justering af tekster og tal i tabelceller

Kurset er Word-trin 2 af 5. Læs mere om Word-trinene her

Programversion

Word 2016.

Udbytte

Du lærer at layoute dine dokumenter ved hjælp af forskellige værktøjer, fx tabulatorer og tabeller. Du arbejder desuden med spalter, punktopstillinger og indrykninger af tekst.

Målgruppe

Dette kursus henvender sig til personer, som arbejder med Word og ønsker at se nærmere på mulighederne for opstillinger.

Forudsætninger

Ingen. Det vil dog øge dit kursusudbytte, hvis du har et grundlæggende kendskab til tekstbehandling (indskrivning, redigering og formatering) og er fortrolig med brugen af tastatur og mus.

Som deltager på et onlinekursus er det en forudsætning, at du kan gå på internettet og finde vores online læringsportal via det link du har fået ved tilmelding.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 380,00
Højtuddannet: kr. 1.164,70