English

Tekster til nettet - online

Lær at skrive og redigere brugervenlige og søgemaskineoptimerede tekster til hjemmesider og andre elektroniske kanaler.

På 'Tekster til nettet - online' får du en viden om opbygning og redigering af tekster til hjemmesider, intranet og andre elektroniske kanaler, så de udnytter mediets særlige præmisser og fremstår overskuelige, brugervenlige og effektive. Du får konkrete redskaber til at formulere dit budskab knivskarpt og til præcist din målgruppe.
Du lærer desuden at arbejde med SEO når du udarbejder dine tekster. Derfor handler SEO i høj grad om at finde ud af, hvilke ord og fraser dine kunder søger på når de vil finde din virksomhed eller dine konkurrenters, og så sørge for at din virksomhed også kommer frem som resultat.

Indhold

  • Tekster til hjemmesider og intranet
  • Det elektroniske medies særlige præmisser
  • Skriv til din målgruppe
  • Kom din bruger/læser i møde og få det rigtige indhold 
  • Links - før dine brugere ind og ud af dine tekster 
  • Introduktion til SEO - søgemaskineoptimering

Kurset indgår i følgende online kursusforløb

>> LÆR AT ARBEJDE MED HJEMMESIDER

Programversion

Tietgens digitale læringsportal Canvas, Google Chrome, WordPress og Word.

Udbytte

Du lærer at oprette og formulere tekster til hjemmesiden, at gøre dem overskuelige og læsevenlige og at gøre dine tekster synlige i søgemaskiner. Endeligt vil du kunne vurdere anvendelsen af og inddrage nye elektroniske kommunikationsmedier.

Målgruppe

Dette kursus 'Tekster til nettet - online' henvender sig til alle, der vil give deres hjemmeside et tekstmæssigt løft eller på anden vis arbejder med tekster til nettet, fx i form af intranettet eller andre elektroniske kanaler.

Forudsætninger

Der er ingen krav om forudsætninger for at kunne deltage på kurset 'Tekster til nettet - online'. Det vil dog være en fordel hvis du har kendskab til at arbejde med hjemmesider. 

Som deltager på et onlinekursus forventer vi, at du kan gå på internettet og finde vores online læringsportal via det link du har fået ved tilmelding.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 252,00
Højtuddannet: kr. 1.135,80