English

Spørgsmål og svar om onlinekurser

Her har vi forsøgt at give dig svar på de mest almindelige spørgsmål vi får om vores onlinekurser. Hvis du har yderligere spørgsmål så tag fat i vores kursussekretærer eller din underviser.

På Tietgen har vi kurser, som afholdes som online, livestreaming og blended learning. Men hvad betyder det egentligt, og hvad skal man som kursist vide inden opstart på de forskellige kurser? Alt dette og meget mere, har vi forsøgt at beskrive her. 

Kontakt os 

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 65 45 25 00 eller sende en mail til tkc@tietgen.dk

Hvad er et onlinekursus?

Et online-kursus,  er et kursus, hvor du selv arbejder med kurset på vores online platform Canvas. 

På Tietgen har vi tre forskellige former for onlinekurser: Online, livestreaming og blended learning.

Online: Kurser med betegnelsen online, er rene onlinekurser, hvor du selvstænsigt logger på kurset via Canvas første dag. Du gennemgår selv kursusmodulerne og er ansvarlig for din egen læring. Du får feedback fra en underviser og kan til hver en tid kontakte underviseren, hvis du har brug for hjælp. Du kan læse mere om onlineundervisning her.

Livestreaming: På kurser med livestreaming skal du logge på kurset via Canvas på angivne tidspunkter og modtage undervisning live. Din underviser byder dig og dine medkursister velkommen og styrer undervisningen. Præcis som du kender det fra almindelig klasseundervisning. Du kan læse mere om livestreaming her. 

Blended learning: På kurser med blended learning skal du nogle dage møde op på vores kursuscenter i Odense NV, og andre dage skal du arbejde selvstændig med kurset i Canvas. Du kan læse mere om blended learning her.

Hvordan tilmelder jeg mig et onlinekursus?

Du tilmelder dig et onlinekursus ved at finde kurset her på vores side og klikke på tilmeld. Når du har udfyldt dit navn og mail, vil du blive sendt videre til efteruddannelse.dk, hvor din endelige tilmelding sker. På efteruddannelse.dk skal du opgive om du tilmelder dig som medarbejder (kurset betales af din virksomhed), privatperson (du betaler selv) eller ledig. Herefter vil du blive bedt om at vælge hvilke dage du vil tage dit onlinekursus, og det skal du før din tilmelding kan gå i gennem. 
Husk at orientere vores sekretær, hvis du er nødt til at afbryde kurset eller ændre datoerne.

Hvornår kan jeg tage et onlinekursus?

Du kan tage et onlinekursus på alle hverdage. Vores undervisere sidder klar til at hjælpe dig fra mandag til fredag fra 8.00 - 15.30. Du starter op ved at tilmelde dig kurset her på siden og vælge, hvilke dage du vil tage kurset. Du skal regne med, at der går 2 hverdage fra vi modtager din tilmelding, til du har adgang til dit onlinekursus og kan begynde. 

Vores onlinekurser afvikles inden for disse to perioder: januar - juni og august - december. Du kan se de konkrete datoer på hvert kursus her på hjemmesiden. 

Hvordan starter jeg op på et onlinekursus?

På førstedagen går du til adressen tietgenonline.dk (benyt Google Chrome), logger på med dit login, som vi har sendt til dig via e.boks, og finder dit onlinekursus.
Du gennemfører kurset ved at åbne det, vælge og læse første emne med introduktionen og derefter klikke dig gennem kurset side for side.

Hvad indeholder et onlinekursus?

Vores onlinekurser indeholder teori i form af tekst og/eller videoer samt praktiske opgaver, der skal indsendes til din underviser som dokumentation for din aktive deltagelse og læring. Kurserne indeholder desuden ofte quizzer med det formål at sikre den fornødne læring (selvevaluering) samt faglig forberedelse til AMU-prøven.

Det er vigtigt, at du i store træk følger den kursusplan, som du finder først i kurset, så tiden ikke løber fra dig.

Såfremt din underviser har markeret opgaver med ’røde nåle’, har disse opgaver særligt fokus ift. kursets pensum, mens opgaver angivet som ’ekstraopgaver’ kun løses, hvis tiden tillader det.

 

Hvad er Canvas?

Canvas er vores onlineplatform, hvor du finder dit onlinekursus. Du logger ind med de login-oplysninger du har modtaget i din e-boks. Har du ikke modtaget en mail med login-oplysninger, kan du kontakte os på tkc@tietgen.dk eller 65 45 25 00. 

Du finder Canvas-platformen på denne webadresse: tietgenonline.dk. Vi anbefaler du bruger Google Chrome til at åbne siden med. Har du problemer med at åbne Canvas, kan du kontakte vores it-support på support@tietgen.dk eller 65 45 25 84. 

Hvordan finder jeg rundt på Canvas?

Vi har lavet en vejledning til, hvordan du arbejder på vores portal Canvas. Du kan se vejledningen her

Hvordan logger jeg på Canvas første gang?

Du går til adressen tietgenonline.dk (benyt Google Chrome til at åbne siden), logger på med dit login, som vi har sendt til dig via e-boks, og finder dit onlinekursus. Har du ikke modtaget noget log-in kan du kontakte tkc@tietgen.dk eller 65 45 25 00. 

På Canvas ligger kurset klar til dig i det virtuelle klasserum. De fleste af vores kurser er opdelt i en indledning og nogle moduler. Du skal starte med at læse indledningen og så arbejde dig igennem modulerne. Du kan finde en vejledning til at arbejde i Canvas her.

Hvordan er mit kursus bygget op?

Onlinekurserne på onlineplatformen Canvas er bygget op med en introduktion til emnet og så en række moduler med opgaver, quizzer, tests eller lignende.

Vi anbefaler dig at løse min. én opgave pr. modulemne og gerne flere. Jo flere opgaver, du når at løse, jo bedre - øvelse gør mester. Et kursus er aldrig mere værd end den energi, du lægger i det, og den tid du investerer i at øve dig. Dine afleveringer bliver ikke vurderet med karakter men udelukkende med feedback på udvalgte afleveringer. 
Du gennemfører kurset på de planlagte datoer, men har adgang til dit virtuelle kursus på Canvas tre måneder efter kursusstart.

Hvordan får jeg fat på min underviser?

Din underviser sidder klar til at hjælpe dig undervejs og giver feedback efter behov. Du kan altid få fat i din underviser i hverdage mellem 8.00 - 15.20. Hvis du er i tvivl om, hvem din underviser er, kan du altid kontakte en af vores kursussekretærer på 65 45 25 00 eller tkc@tietgen.dk, så hjælper de dig videre.

Har du spørgsmål til dit kursus, kontakter du din underviser enten via mail eller i form af kommentarer/spørgsmål knyttet til en opgaveaflevering i Canvas.
Du kan forvente svar hurtigst muligt, dvs. samme dag inden for almindelig arbejdstid. Arbejder du udenfor almindelig arbejdstid, sender du dine spørgsmål alligevel - mange undervisere er fleksible og svarer med det samme, og ellers vil du modtage svar næste dag. Har du ønske om feedback på specielt udfordrende opgaver, skal du bare bede om det.

Hvad er AMU-prøver?

AMU-prøven er den afsluttede prøve, du tager for at bevise dét du har lært på dit online AMU-kursus. 

Prøven tager ca. 30 minutter og gennemføres på kursets sidste dag - typisk kl. 15.30 og ikke tidligere end kl. 14.45. Tidspunktet for testen aftaler du med din underviser. Det er også din underviser, der skal tilmelde dig prøven. Hvis du ikke har aftalt tidspunkt med din underviser, sender du dit ønske om prøvetid til underviseren senest kl. 12 på prøvedagen, så prøven kan blive oprettet rettidigt.

Der kan være tale om prøver i form af multiple choice-tests, der gennemføres vha. NemId på en platform ved navn Multitest. Der kan også - hvis prøven er casebaseret og af praktisk karakter - gennemføres prøve inde i dit kursus på Canvas, hvor du afleverer én eller flere filer til bedømmelse. Alt dette vil din underviser kunne fortælle dig om.

>> DU KAN LÆSE MERE OM AMU-PRØVER HER

En prøve er bestået, hvis du opnår min. 50% korrekte svar. En bestået prøve udløser et AMU-kursusbevis, mens du vil modtage et deltagerbevis, hvis du ikke består. Det er normalt et krav, at du gennemfører en AMU-prøve, men ikke at du nødvendigvis består, hvis du eller din virksomhed skal modtage VEU-godtgørelse for din deltagelse på kurset.

Hvordan tilmelder jeg mig en AMU-test eller AMU-prøve?

Du aftaler tidspunkt for AMU-prøve med din underviser og modtager herefter mail fra kursussekretær eller underviser om prøvens afvikling. 
Prøven, der normalt varer 30 min., gennemføres på kursets sidste dag, typisk kl. 15.30 og ikke tidligere end kl. 14.45. Hvis du ikke har aftalt tidspunkt med din underviser, sender du dit ønske om prøvetid til underviseren senest kl. 12 på prøvedagen, så prøven kan blive oprettet rettidigt.

Der kan være tale om prøver i form af multiple choice-tests, der gennemføres vha. NemId på en platform ved navn Multitest. Der kan også - hvis prøven er casebaseret og af praktisk karakter - gennemføres prøve inde i dit kursus på Canvas, hvor du afleverer én eller flere filer til bedømmelse. Alt dette vil din underviser kunne fortælle dig om.

En prøve er bestået, hvis du opnår min. 50% korrekte svar. En bestået prøve udløser et AMU-kursusbevis, mens du vil modtage et deltagerbevis, hvis du ikke består. Det er normalt et krav, at du gennemfører en AMU-prøve, men ikke at du nødvendigvis består, hvis du eller din virksomhed skal modtage VEU-godtgørelse for din deltagelse på kurset.

Hvordan får jeg et kursusbevis?

En bestået AMU-test eller AMU-prøve udløser et AMU-kursusbevis, mens du vil modtage et deltagerbevis, hvis du ikke består. Det er normalt et krav, at du gennemfører en AMU-prøve, men ikke at du nødvendigvis består, hvis du eller din virksomhed skal modtage VEU-godtgørelse for din deltagelse på kurset.

Hvordan søger min virksomhed VEU-godtgørelse for mit onlinekursus?

For at din virksomhed kan søge VEU-godtgørelse for dit onlinekursus skal du have taget onlinekurset og gennemført den efterfølgende AMU-test eller prøve. Der er intet krav om, at du skal bestå din prøve for at opnå VEU-godtgørelse. 

>> LÆS MERE OM VEU-GODTGØRELSE HER