English

Salgsteknik

Salg er ikke en medfødt egenskab - men det kan læres af alle. På dette kursus lærer du alt om salg og salgets faser. Du kommer til at arbejde med aktiv lytning, spørgeteknik og salgspsykologi.

På kurset arbejder du med enkle salgsteknikker, der sikrer en positiv oplevelse for både kunden og dig. Salgsteknikkerne gør det lettere for dig at strukturere dit salg fra den indledende kontakt til gennemførelsen og afslutningen af salget.

Du lærer at lytte aktivt og spørge ind til din kundes behov, og du lærer at præsentere og sælge produkter til din kunde, så kunden får en god oplevelse og har lyst til at komme igen. Samtidig lærer du om grundlæggende salgspsykologi og hvordan dit kropssprog og din kommunikation har betydning for salget.

Indhold

  • Kendetegn for en god sælger
  • Aktiv lytning 
  • Behovsafdækning og spørgeteknikker
  • Kunden i fokus - hvordan gør du salget til en god oplevelse for kunden
  • Kommunikation
  • Grundlæggende salgspsykologi 
  • Kropssprogets betydning
  • Enkle salgsteknikker, du kan bruge efterfølgende
  • Købemotiver, motivation og holdninger hos din kunde

Kurset indgår i følgende kursusforløb


>> FORLØB OM SALG (for ledige)

Udbytte

Efter kurset 'Salgsteknik' kan du varetage kundekontakten i forbindelse med salg af virksomhedens produkter og services. Du kan varetage den indledende kontakt til kunden på en positiv måde, lytte til kundens behov og forventninger og gennemføre salg, herunder bruge teknikker til at afslutte salget og kontakten på en positiv måde.

Målgruppe

Kurset retter sig mod medarbejdere, der har lidt eller ingen erfaring inden for salg, og som skal varetage salgsopgaver og grundlæggende kundekontakt inden for salg- og serviceerhvervet.

Forudsætninger

Det kræver ingen forudsætninger for at deltage på kurset 'Salgsteknik'.


Pris

Ufaglært/faglært: kr. 252,00
Højtuddannet: kr. 1.203,00